I august 1960 skulle jeg begynde i første klasse. Jeg havde glædet mig til det i lang tid, men også været lidt nervøs over alt det nye, der skulle ske. Jeg havde nemlig ikke været i børnehave eller særlig meget sammen med andre børn.

Baggrunden

Jeg er født og vokset op på en lille gård (et husmandssted) i Nr. Rubjerg. Stedet lå 2 kilometer fra den nærmeste skole, så det var meget vigtigt, at jeg lærte at køre på cykel, før jeg skulle begynde i skolen. Mine bedsteforældre havde købt min første cykel. Det var en damecykel, som man havde savet ned, så den havde en passende højde til en 6-årig. Ja, højden passede, men cyklen var nu meget svær at styre, for den var meget længere end en normal barnecykel. Jeg blev faktisk bange for den cykel, for hver gang jeg prøvede at køre på den, endte det med, at jeg væltede og slog mig. Mine forældre havde næsten opgivet alt håb om, at jeg skulle få det lært i tide, men en uge før, jeg skulle starte i skolen, gik jeg over til en nabokone, og hun lærte mig at køre på cykel og at stoppe uden at vælte og slå mig. Det er ikke altid, at far og mor er de bedste lærere!

Skolen

Skolen i Nr. Rubjerg var ikke som folkeskoler er i dag. Der var kun et klasseværelse, ingen gymnastiksal eller fodboldbane. Læreren og hans kone boede i den ene ende af huset, og klasseværelset, eller skolestuen, som vi kaldte den, var i den anden ende.

Undervisningen

Om formiddagen gik de små børn i skole. Det var børn på 6, 7 og 8 år. Om eftermiddagen gik de store børn i skole. Det var børn fra 8 til ca. 14 år. Nogle af de store børn skulle have undervisning i engelsk. Vores lærer kunne ikke engelsk, derfor sendte kommunen en taxa en gang om ugen for at hente de store børn, så de kunne få engelskundervisning i Sdr. Rubjerg skole. Der var de nemlig så heldige, at de havde en lærer, der kunne engelsk.

At lære noget

Hvordan var det så at begynde i skolen? Jeg husker, at det var virkelig dejligt at lære at læse. Jeg fik nogle små bøger i julegave i 1960, og dem kunne jeg – næsten – selv læse. Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Det at læse er ligesom en nøgle til lærdom. Hvis man er dygtig til at læse, kan man lære sig selv alle mulige ting. Jeg elsker stadig at læse. Det gav og giver stadig store oplevelser.

At lære udenad

Men det var nu ikke alt i skolen, der var dejligt. F.eks. skulle vi lære salmevers, også før vi havde lært at læse, og det var svært. Jeg kan roligt sige, at alle de salmevers, jeg brugte så meget tid på at lære den gang, har jeg glemt i dag. Det var altså spild af tid. Vi skulle også læse mange historier fra bibelen, men det kunne jeg godt lide. Der er mange spændende historier i den bog.

“Sport”

En gang i mellem bestemte læreren, at nu skulle vi have noget gymnastik. Så skubbede vi borde og stole ud til væggene og lavede gymnastik i skolestuen. Vi havde bare vores normale tøj på, og vi kom ikke i bad bagefter, så det var ikke så sundt. Om sommeren spillede vi somme tider rundbold på en græsmark uden for skolen. Så kunne vi spille, indtil læreren blæste i sin fløjte. Han sad inde og læste avis, mens vi spillede rundbold. Hvis der var noget spændende i avisen, kunne vi spille i lang tid.

Ikke alt var godt

Jeg fik også lidt problemer i den skole. F.eks. var jeg vant til, at min mor somme tider købte et hæfte til mig, som jeg kunne tegne i. Derfor troede jeg, at det var OK at tegne i hæfter. Henne i skolen tegnede jeg så i mit skrivehæfte. Læreren blev meget sur på mig og skældte mig ud. Så begyndte jeg at græde, og jeg kunne ikke holde op igen. Læreren måtte hente sin kone, så hun kunne komme og trøste mig. Jeg var meget bange for læreren. Jeg tror også, at jeg måske var lidt mere barnlig end de andre børn. Somme tider misforstod jeg noget. Læreren sagde f.eks. en gang: Nu har vi ikke flere fridage før jul. Jeg troede, at det betød, at vi også skulle i skole om søndagen. Den gang gik man nemlig normalt i skole 6 dage om ugen. Jeg fortalte min mor, hvad læreren havde sagt, og hun sagde selvfølgelig, at det ikke var rigtigt. Jeg skulle ikke i skole om søndagen. Men jeg troede ikke rigtig på hende og var meget bange for, at læreren skulle skælde ud den næste mandag.

Men det fik en ende

Nå, men jeg gik kun 2 år i den skole. Så blev den nedlagt, og alle eleverne kom til centralskolen i Hundelev, og læreren gik på pension. Centralskolen i Hundelev var en moderne skole med over 100 elever, og jeg syntes, den var meget stor. Jeg blev hurtigt glad for at gå der. Det var dejligt, at man havde mange forskellige fag og mange dygtige lærere.

Der er andre fag end dansk, regning og bibelhistorie

Jeg kunne især godt lide dansk, formning og håndarbejde. Senere blev jeg også glad for engelsk, historie og geografi. Jeg var ikke så glad for husgerning, regning og gymnastik, men det måtte jeg jo også tage med.

Forskolen

Min skolegang begyndte i 1941, da Danmark var besat af tyskerne. Jeg begyndte i forskolen, der ligger lige over for kirken i Østergade. Jeg tror, der er børnehave deri i dag. Der var to klasser, den ene hvor vi lærte at læse og skrive, stave og skrive efter diktat. Lærerinden hed frk. D-. I den anden klasse havde vi regning, og lærte den lille og store tabel. Lærerinden hed frk. S-.

Hovedskolen

Efter to år der, kom jeg i V- Hovedskole, som ligger der den dag i dag. Der begyndte jeg i 1. a, hvor vi havde forskellige fag. Regning, dansk mundtlig og skriftlig. Geografi, naturhistorie, fysik og sløjd, hvor vi arbejdede i træ under lærer L-. Sløjd var et af mine favoritfag, hvor vi lærte at save, høvle og samle de ting, vi havde lavet. Senere fik vi også sprog, – engelsk og tysk og ét år også svensk.

Hovedskolen besat af tyskerne

Jeg havde nær glemt, at Hovedskolen blev besat af tyskerne i 1942-43, og en indskrænkning af undervisningen foregik i Kontrolstuen (Arbejdernes Hus) der lå, der hvor Servicestationen Hydro-Texaco i dag ligger. Undervisningen foregik fra kl. 13-16 2-3 gange om ugen med dansk og regning, og vi nød det, da det ikke var nær så forpligtende som den normale skole.

Realskolen

Derefter kom jeg på V- Realskole, der i dag er en del af V- Hovedskole. Der skulle vore forældre selv betale for undervisningen, og skolepengene var beregnet på forældrenes skattepligtige indkomst, og de skulle betales en gang månedligt. Hovedskolens inspektør hed lærer J-, og Realskolens do. hed H-, og hans søn hed også J-, – og vi blev gode kammerater. Her havde vi også de sædvanlige fag. Regning, matematik, regning med ligninger og bogstaver. Det var jeg ikke god til og forstod ikke ret meget af, hvilket også fremgik af mine karakterer: TG. Vi havde også gymnastik, som foregik i Højskolens gymnastiksal, med aktiviteter som spring over buk, øvelser i ribberne og balancegang på bom. Også øvelser på barre og plint. Om sommeren havde vi også fodbold, som aldrig har interesseret mig ret meget, og jeg fandt på mange undskyldninger for at blive fritaget. Til gengæld var vi tvunget til at sidde på bænken for at overvære kampen, men så derefter vore muligheder for at ”flygte” op på J-s værelse, hvor vi foretog os noget mere interessant. Mine karakterer i mellemskolen var temmelig gode, på trods af mine dårlige karakterer i matematik. Gennemsnitlig fik jeg et stort mgX 14,11. Men da jeg kunne få en læreplads som mekaniker i Hjørring i 1949, gik jeg ud af mellemskolen, da jeg kun havde et halvt år tilbage inden realeksamen, og også fordi jeg var skoletræt. Det har jeg fortrudt mange gange siden, men man kan jo ikke fortryde med tilbagevirkende kraft.